Bag om Content Adventures
Mere end bare content
– hvor strategi, personlighed og samarbejdet gør en forskel.
Bag kulisserne
Velkommen til mit univers, hvor content handler om mere end bare indhold – her skaber jeg fortællinger, der føles ægte og gør indtryk. Content Adventures opstod, fordi jeg elsker at få det bedste frem i virksomheder på måder, der er skæve, nærværende og helt fri for generiske salgsklichéer.
Min passion for at skabe mindeværdige øjeblikke startede allerede i ungdomsårene, hvor jeg bl.a. arbejdede i en biograf, på et casino og på en gourmetrestaurant. Det var ikke bare jobs – det var oplevelser, der lærte mig værdien af nærvær, stemning og at skabe noget, folk husker. Denne erfaring blev senere styrket med en markedsføringsøkonom med oplevelsesøkonomi som linje samt en kandidatgrad i strategi, organisation og ledelse (Cand.merc.SOL).
Jeg er drevet af at bryde med det forudsigelige og opstillede. Som din samarbejdspartner er jeg en kæmpe fortaler for personlighed og autenticitet og skaber indhold, der gør jeres historie uforglemmelig.
Kompetencer
– hele vejen rundt om dit brand
Når det kommer til indhold, hjælper jeg jer hele vejen rundt – så alt hænger sammen og skaber værdi på tværs af platforme. Med storytelling i fokus sørger jeg for, at jeres brandidentitet står skarpt og føles gennemført – ægte, engagerende og visuelt appellerende. Jeg skaber en rød tråd, der binder indholdet sammen og skaber genkendelse.
Fra videoer, billeder og tekster til posts, layouts og designs, arbejder jeg med øje for både detaljer og den store sammenhæng. Min tilgang? At finde den relaterbare, sjove og måske lidt skæve vinkel, der gør jeres budskab skarpt og relevant.
Videoindhold
– fra idé til færdig produktion
Jeg håndterer processen fra idéudvikling til produktion, så jeres video formidler brandets budskab på en skarp og inspirerende måde, der styrker det visuelle udtryk.
design & layout
– visuelt udtryk, der holder
Jeg udvikler design, der komplementerer jeres brand og skaber visuel sammenhæng. Fra posts til annoncer og flyers sørger jeg for, at materialet ser professionelt og gennemført ud.
Fotografering
– billeder, der afspejler jeres brand
Med fokus på æstetik og brandidentitet skaber jeg billeder, der fanger jeres stil og værdier. I får visuelt tiltalende fotos, der fortæller en historie, som føles naturlig og tro mod jeres brand.
Softwareekspertise
– professionelt og effektivt
Jeg arbejder især i Adobe-pakken, Office-pakken, Canva, WordPress og flere andre værktøjer. Denne erfaring gør, at jeg kan skabe flot og skræddersyet indhold hurtigt og effektivt.
Tekster
– ord, der binder budskab sammen
Med øje for målgruppen og jeres unikke brandfortælling leverer jeg tekster, der skaber en rød tråd, styrker jeres brand, fanger læserens opmærksomhed og inspirerer til handling.
platforme
– effektiv tilstedeværelse og strategi
Jeg arbejder med de fleste platforme og forstår, hvad de enkelte kan, hvem de rammer, og hvordan de bedst udnyttes, afhængigt af virksomhedstype og målgruppe.
Fun Facts, der ikke har brug for et filter
Fun Facts
Der ikke har brug for et filter
Et par glimt af min rejse – både personligt og professionelt. Jeg har altid haft en nysgerrighed for verden omkring mig, og det har resulteret i en række eventyr, der har lært mig at se tingene fra nye perspektiver.
Fra iværksætterdrømme i ungdommen til de oplevelser, der har givet mig nye indsigter, kan du forvente, at mit arbejde er lige så farverigt og uforudsigeligt som min historie.
Skal vi skabe noget sammen?
Har I mod på at give jeres indhold det pift, der får det til at stå frem? Så tag endelig fat. Jeg glæder mig til at hjælpe jer med at bringe jeres historie ud over rampen – på en måde, der er lige så uforglemmelig som den er ærlig.